Li Dinê laver også smykker

Når Rewan Riko ikke knokler i studiet er det design og smykker, der får hans opmærksomhed. Her serien Nirbana Soul.

Serien som er designet af Rewan Riko fra Li Dinê kan findes på Nirbana Souls hjemmeside.

Læs meget mere om Li Dinê og Rewan Rikos musik på Kulturverden, Aestetikeren og videoen Newroz kan ses her.

Halte, elske og tårer

Jacob Eriksen Og Koldstart – 1000 Violiner from uefilm on Vimeo.

Whoa – har lige fundet den i dag. Advarsel: lidt tung at starte morgenen med.
Der er før skrevet en del om Jacob Eriksen og Koldstart.

Dizzy Mizz Lizzy-tribute i Musikhuset Aarhus i aften

Sanger, komponist og guitarist Tim Alvin Boström oplevede Dizzy Mizz Lizzy på Skanderborg i 1996. Han synes – ikke uberettiget – at bandet har været med til at forme ham.

Derfor giver han en hyldestkoncert til Dizzy Mizz Lizzy. De 5 største hits fra DML med et killer-band i ryggen, som Tim selv udtrykker det.
Gå for guds skyld IKKE glip at en enestående chance for en FEST på en kold og pisse kedelig tirsdag.
Tim Alvin Boström har styr på det. Som ankermand i Kolding (og senere Aarhus-) bandet The Incredible Machine (T. I. M.) skabte han i begyndelsen af 00’erne det nærmeste, man kommer  en efterfølger til Dizzy Mizz Lizzy. Oplev ham med band i aften – tirsdag den 6. november klokken 20:00, Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus.

Entré: GRATIS

Vokal/guitar: Tim Alvin Boström
Trommer: Casper Simonsen
Bas: Anders Ammitzbøll

Stor japansk kunst på dansk grund

Helsingør bliver s t e d e t, når den japanske kunstner-kvintet SIRO-A launcher deres finurlige, syrede, elektroniske hæsblæsende danmarksturné på The Technodelic Comedy Show.

Du kan læse om forestillingen på Sjællandske Nyheder her. Eller vind billetter til den – her. Eller find dit sted på turnéen her.

Acid Plutonium – syretrip gennem alt

Jeg er vild med Acid Plutonium, som er et band fra Aarhus. Ikke bare musikken men også coveret er helt unikt. Det er nemlig lavet uden Photoshop overhovedet. Hele billedet er sat op “analogt” og det er rimeligt svært at forestille sig, hvordan det kunne lade sig gøre.

Jeg har været til en koncert med Acid Plutonium på Headquarters hvor mit indtryk var, at vi nåede gennem 16 genrer i løbet af 4 minutter. Alt fra jazz over heavy, pop, folkemusik, techno og you-name-it. Helt vildt syret og en musikstil, der kræver din fulde opmærksomhed. Det er sjovt, finurligt og helt sikkert ikke noget du hører andre steder. I hele verden!

Møgspil

Det her er fandme ikke kunst! Der er ikke meget godt at sige om dette lille online flash-spil. Det hedder “Unge-kunstner-i” og er helt tydeligt en Google-translate (eller det, der er værre)-oversat ting, der er lavet uden nogen gyldig grund. Pointe: Klæd guitar-dullen ud, klik ok. Derefter få du et billede af din nu udklædte rock-musiker, og kan vælge at printe det eller prøve igen. Når jeg stødte på spillet (som jeg måske lader min datter prøve en enkelt gang) skete det fordi det var beskrevet med følgende ord:

“unge kunstner i år: har du nogensinde prøvet ung kunstner af året kjoler? du ville være virkelig blid, behagelig og stilfuld i denne kjoler for denne sæson. afprøve disse kjoler i denne samling så man tror på mine ord”

og det måtte jeg lige se, hvad var. Minus hundrede stjerner til den trætte programmør.