Nyt år og gamle traditioner

Eller hvordan er det nu lige at det hænger sammen?
Nytårsaften er årets sidste aften, og dermed også overgangen fra gammelt til nyt. Et nyt år.
For mange af os er nyt identisk med noget skræmmende og usikkert. Vi bryder os egentlig ikke om det nye, fordi det trækker os væk fra vores vante rammer og gør os usikre og sårbare.

Det pudsige er at netop nytårsaften bliver fejret med en masse traditioner. ligesom vi plejer at gøre det, hvert eneste år. Dronningens nytårstale, flotte outfits, 90-års fødselsdagen, fyrværkeri, kransekage og lidt for meget champagne. Vi ønsker hinanden godt nytår med ønsket om at det nye år bliver enestående og fyldt med nye udfordringer og alverdens lykke. Men måske lykken er at året går, som det forrige år, uden alt for mange nye overraskelser.

Få sms’er fra Rene Toft Simonsen

Få første sms-bog fra Rene Toft Simonsen. SMSpress sender dig en bog i små sms-bidder.

René Toft Simonsen er blot én af mange forfattere, der netop nu spyes ud i småbidder fra det lille københavnske forlag SMSpress. Hendes bog får du i tre – fire sms’er dagligt – skrevet målrettet til sms-formatet. Vil du hellere læse Kierkegaard-inspirerede fortællinger, ja så sms “SP ENSOM” til 1227 (det koster 25 kroner plus sms-takst). Det er så til gengæld så heldigt, at hvis du er bruger af bibliotekerne, så betaler du kun sms-taksten. Nice!

Halte, elske og tårer

Jacob Eriksen Og Koldstart – 1000 Violiner from uefilm on Vimeo.

Whoa – har lige fundet den i dag. Advarsel: lidt tung at starte morgenen med.
Der er før skrevet en del om Jacob Eriksen og Koldstart.

Koppen med den dyrebare appelsinjuice

Koppen på facebook

Her er lige et lidt anderledes kulturindtryk fra virkeligheden vestpå:

I Varde ligger Koppen. En lille café på gågaden med lækker kaffe og megadyr juice: 75,- kr. for en liter.

Vanvittigt vil du måske tænke. Men da jeg læste det lille skilt på juicen begyndte prisen pludseligt at opløses i helt andre værdier end kroner og ører. Pludselig smagte juicen ikke bare lækkert, men helt fortrinligt. Og jeg tror snart, jeg kan blive afhængig af juicen, som Lau presser i den store orange appelsinpressemaskine og fylder på flaske med følgende etiket:

“Ved køb af denne vare støtter du socialt arbejde i Varde. Tak.”

Lau er frivillig hos Koppen. Koppen er en social-økonomisk virksomhed, som drives af Café Paraplyen, der er en social café for mennesker i Varde med behov for omsorg og støtte.

Så synes jeg ikke 75 kroner er en krone for meget. Og så er Koppen med den dyrebare juice endda økologisk!

Vis din kærlighed til Koppen i Varde med et ‘like’ på facebook eller besøg caféen og køb et glas – eller en liter med hjem!

Dizzy Mizz Lizzy-tribute i Musikhuset Aarhus i aften

Sanger, komponist og guitarist Tim Alvin Boström oplevede Dizzy Mizz Lizzy på Skanderborg i 1996. Han synes – ikke uberettiget – at bandet har været med til at forme ham.

Derfor giver han en hyldestkoncert til Dizzy Mizz Lizzy. De 5 største hits fra DML med et killer-band i ryggen, som Tim selv udtrykker det.
Gå for guds skyld IKKE glip at en enestående chance for en FEST på en kold og pisse kedelig tirsdag.
Tim Alvin Boström har styr på det. Som ankermand i Kolding (og senere Aarhus-) bandet The Incredible Machine (T. I. M.) skabte han i begyndelsen af 00’erne det nærmeste, man kommer  en efterfølger til Dizzy Mizz Lizzy. Oplev ham med band i aften – tirsdag den 6. november klokken 20:00, Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus.

Entré: GRATIS

Vokal/guitar: Tim Alvin Boström
Trommer: Casper Simonsen
Bas: Anders Ammitzbøll

Stor japansk kunst på dansk grund

Helsingør bliver s t e d e t, når den japanske kunstner-kvintet SIRO-A launcher deres finurlige, syrede, elektroniske hæsblæsende danmarksturné på The Technodelic Comedy Show.

Du kan læse om forestillingen på Sjællandske Nyheder her. Eller vind billetter til den – her. Eller find dit sted på turnéen her.

Acid Plutonium – syretrip gennem alt

Jeg er vild med Acid Plutonium, som er et band fra Aarhus. Ikke bare musikken men også coveret er helt unikt. Det er nemlig lavet uden Photoshop overhovedet. Hele billedet er sat op “analogt” og det er rimeligt svært at forestille sig, hvordan det kunne lade sig gøre.

Jeg har været til en koncert med Acid Plutonium på Headquarters hvor mit indtryk var, at vi nåede gennem 16 genrer i løbet af 4 minutter. Alt fra jazz over heavy, pop, folkemusik, techno og you-name-it. Helt vildt syret og en musikstil, der kræver din fulde opmærksomhed. Det er sjovt, finurligt og helt sikkert ikke noget du hører andre steder. I hele verden!