Dizzy Mizz Lizzy-tribute i Musikhuset Aarhus i aften

Sanger, komponist og guitarist Tim Alvin Boström oplevede Dizzy Mizz Lizzy på Skanderborg i 1996. Han synes – ikke uberettiget – at bandet har været med til at forme ham.

Derfor giver han en hyldestkoncert til Dizzy Mizz Lizzy. De 5 største hits fra DML med et killer-band i ryggen, som Tim selv udtrykker det.
Gå for guds skyld IKKE glip at en enestående chance for en FEST på en kold og pisse kedelig tirsdag.
Tim Alvin Boström har styr på det. Som ankermand i Kolding (og senere Aarhus-) bandet The Incredible Machine (T. I. M.) skabte han i begyndelsen af 00’erne det nærmeste, man kommer  en efterfølger til Dizzy Mizz Lizzy. Oplev ham med band i aften – tirsdag den 6. november klokken 20:00, Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus.

Entré: GRATIS

Vokal/guitar: Tim Alvin Boström
Trommer: Casper Simonsen
Bas: Anders Ammitzbøll

Advertisements

Raveonettes besøgte Letterman igen

Endnu engang har de danske indiedarlings The Raveonettes besøgt verdens største talkshow. Det danske band med Sune Wagner og Sharin Foo i front optrådte i det legendariske talkshow, the late show med David Letterman.

Det blev til en ret lækker optræden med de to danskere siddende på hver deres forstærker, mens tonerne fra She Owns The Streets fyldte de amerikanske hjem.

Se videoen herunder:

Ursula hvisker på Gl. Strand

Ursula Andkjær har netop udgivet sin nyeste bog, der hedder Det 3. årtusindes hjerte. Bogen har fået ros i stort set alle anmeldelse.

En ting er denne kvindes fantastiske skrevne ord, for hun er en kæmpe trods sin ringe størrelse. Noget andet er at opleve hende læse op. Med den spædeste, nærmest hviskende, let hæse stemme  griber hun rummet, hvor publikkum må være helt stille for at følge med.

Det er en stor og charmerende oplevelse. Den 10 oktober kan hun opleves på Gl. Strand i København.

 

 

De svære danske ord

Sproget.dk er en hjemmeside, hvor man kan få hjælp til de ord, der driller. Dansk Sprognævn har nu lavet en optælling over de ord, der oftest pryder søgefeltet på hjemmesiden.

Hverken undervisningsdifferentiering eller speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode er at finde på listen, som ser sådan ud:

1 afsted

2 komma

3 af sted

4 indenfor

5 historiografien

6 velkommen

7 bindestreg

8 forkortelser

9 udover

10 ifølge

 

Så har du svært ved et af disse ord, så er du ikke særlig ualmindelig på det område. Har du problemer med andre ord, kan du bare kontakte bloggen her, så hjælper vi gerne

Birk Storm med Lydmor og Everybody Loves Drums

Torsdag er der supermusik på studenterhuset i Aarhus.

Birk Storm brød i 2009 ind i danskernes bevidsthed, da han var en af finalisterne i P3s karrierekanon.

Lydmor spiller lækker sanseerotisk elektropop. Der er fyldt med kærlighed og gode toner hos Lydmor alias Jenny Rossander

Everybody Loves Drums er et band, der er sammensat af musikere, der tilsammen har over 1000 livekoncerter under skosålerne. De er nu i gang med at indspille debutalbummet, som helt sikkert bliver ganske godt.

Så tag da lige forbi Studenterhuset ….. det bliver cool

 

 

Hardcore troubadour sender ord i æteren

Folkmusikeren Søren Krogh udgav den 27. august sit nyeste album med den nærmest heavymetal inspirerede titel ”Hardcore Troubadour”

Søren satte første tegn på sit imponerende CV tilbage i 80’erne og nu har den jyske troubadour altså sat endnu et punkt på det stadigt voksende curriculum vitae.

Titlen på albummet er et udtryk for at Søren ser sig selv som hardcore troubadour, der ikke er bange for at kaste sig ud i projekter. Eksempelvis udgav hr. Krogh i 2001 albummet ”Silhuetter”, som var hans musikalske fortolkninger af Knut Beckers digte.

Musikken på det nye album er typisk folk, som man hører det hos Allan Olsen og Niels Hausgaard. Der er kræset for ordene og det musikalske er letfordøjeligt. Ørerne tager ikke skade af at lægge sig roligt tilbage og lytte til denne CD.

Stor japansk kunst på dansk grund

Helsingør bliver s t e d e t, når den japanske kunstner-kvintet SIRO-A launcher deres finurlige, syrede, elektroniske hæsblæsende danmarksturné på The Technodelic Comedy Show.

Du kan læse om forestillingen på Sjællandske Nyheder her. Eller vind billetter til den – her. Eller find dit sted på turnéen her.