Li Dinê laver også smykker

Når Rewan Riko ikke knokler i studiet er det design og smykker, der får hans opmærksomhed. Her serien Nirbana Soul.

Serien som er designet af Rewan Riko fra Li Dinê kan findes på Nirbana Souls hjemmeside.

Læs meget mere om Li Dinê og Rewan Rikos musik på Kulturverden, Aestetikeren og videoen Newroz kan ses her.

Dizzy Mizz Lizzy-tribute i Musikhuset Aarhus i aften

Sanger, komponist og guitarist Tim Alvin Boström oplevede Dizzy Mizz Lizzy på Skanderborg i 1996. Han synes – ikke uberettiget – at bandet har været med til at forme ham.

Derfor giver han en hyldestkoncert til Dizzy Mizz Lizzy. De 5 største hits fra DML med et killer-band i ryggen, som Tim selv udtrykker det.
Gå for guds skyld IKKE glip at en enestående chance for en FEST på en kold og pisse kedelig tirsdag.
Tim Alvin Boström har styr på det. Som ankermand i Kolding (og senere Aarhus-) bandet The Incredible Machine (T. I. M.) skabte han i begyndelsen af 00’erne det nærmeste, man kommer  en efterfølger til Dizzy Mizz Lizzy. Oplev ham med band i aften – tirsdag den 6. november klokken 20:00, Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus.

Entré: GRATIS

Vokal/guitar: Tim Alvin Boström
Trommer: Casper Simonsen
Bas: Anders Ammitzbøll

Acid Plutonium – syretrip gennem alt

Jeg er vild med Acid Plutonium, som er et band fra Aarhus. Ikke bare musikken men også coveret er helt unikt. Det er nemlig lavet uden Photoshop overhovedet. Hele billedet er sat op “analogt” og det er rimeligt svært at forestille sig, hvordan det kunne lade sig gøre.

Jeg har været til en koncert med Acid Plutonium på Headquarters hvor mit indtryk var, at vi nåede gennem 16 genrer i løbet af 4 minutter. Alt fra jazz over heavy, pop, folkemusik, techno og you-name-it. Helt vildt syret og en musikstil, der kræver din fulde opmærksomhed. Det er sjovt, finurligt og helt sikkert ikke noget du hører andre steder. I hele verden!